Årets sidste dag

Så kom da endelig årets sidste dag og jeg er igang med at gøre klar til et nyt år.

Er netop kommet hjem fra en dejlig juleferie i de norske fjelde fuld af glæde og ny inspiration.
Og nu er tiden kommet til at lade indtrykkene synke inden de kommer til udtryk via penslerne.

Vil dog også være særdeles ydmyg ved at skulle udtrykke den fantastiske natur, som jeg prøvede at indfange med kameraet, på lærredet.  Men hvem ved, måske et islæt af surrealisme tager broden af ydmygheden ;o))

Som sædvanligt skorter det ikke på ideer og der er nok at tage fat på. Men dagen i dag bliver som vanligt brugt til eftertanke, så der kan blive sat et ordentligt punktum for året der gik.

Dog vil jeg have penslerne i hånden og måske med et glas champagne i den anden hånd ;o) hvem ved, måske jeg alligevel får malet et nytårsbillede, som kan blive starten på et fantasisk 2013.

I ønskes Alle et godt nytår, pas godt på Jer selv og vær god ved hinanden.

Sysser

Glædelig jul og godt nytår

En verden af guld og grønne skove

 

 

 

Ja det er navnet på denne, årets sidste skulptur, fra mine flittige hænder.

På mange måder en symbolsk skulptur. Synes faktisk at vi lever i en verden fuld af guld og grønne skove. Der er i al fald mange muligheder, synes bare at spørgsmålene der melder sig hos mig, går i retning af – giver vi alle mennesker lige ret og mulighed for at benytte disse muligheder. Eller lader vi nogle kravle, krybe igennem morads og underskov, som på det nærmeste er ufremkommeligt.

 

Tag nu et ord som Akut, et ord der for alvor kom i brug her op til årsskiftet. Denne gang i form af AKUT-job, et sammensat ord og det på godt og ondt.  Tilsyneladende er forståelsen af ordet også blevet drejet en knap, så job der ønskes besat med øjeblikkelig virkning er blevet slået op som akutjob. Og det afspejler jo da så langt fra, hvad Mette Frederiksens intentioner var med den ordning. Eller det formoder jeg da i al fald.  Akutpakken skulle hjælpe de stakkels mennesker der står for at falde ud af dagpengesystemet tilbage på arbejdsmarkedet.   Tilbage står, at den 1. januar falder rigtigt mange mennesker ud af systemet med store personlige konsekvenser, personlige i første omgang. Men ærligt talt, hvor længe tror du, at det er personligt, når de en efter en bliver sat på gaden og deres børn lever for lud og koldt vand, kun værnet af en kappe af skam og loyalitet, der gør, at de gemmer sandheden om deres levevilkår, for ikke at blive gjort til mobbeofre af mere heldigt stillede kammerater.

 

Herre du milde, hvor svært kan det være, at forstå at vi i vores så  højt besunget velfærdssamfund, skaber had og misundelse når børn og uheldige sjæle kæmper med arme og ben for at få lov at overleve. Det kan godt være at krisen kradser, men det er de uheldigste i samfundet der må stå for skud, mens de heldige stadig importerer billig arbejdskraft til at udføre alverdens opgaver og så er der ingen forståelse for stigende indvandring.

 

Nåh skal jo ikke generaliserer og det ved jeg jo godt – fy, fy skamme skamme og heldigvis er langt de fleste mennesker omsorgsfulde mennesker med omtanke og empati og næstekærlighed som især kommer til udtryk i denne søde juletid – ja så er det jeg kunne ønske mig, at det var jul lidt oftere.

 

Med denne kærlige mente opsang vil jeg ønske Jer alle en glædelig jul og et smukt og lykkebringende nytår.

 

Sysser