fredag den 30. december 2011

Godt nytår



Nu rinder året snart ud og et nyt kan begynde. Det er sjovt, som der altid samler sig så mange tanker på året sidste dage. Lidt som om, man nødvendigvis må gøre status over året der gik og alt det man gerne vil nå næste år.
Sæt nu hvis man valgte slet ikke at sætte sig noget mål for hvor meget man skal nå, mon det så går helt skævt med det nye år. Og hvad skal man så tænke over ved årets udgang, man kan jo nøjes med at konstate at man har nået alt det man skulle. Det behøver jo ikke nødvendigvis at betyde at man slet ikke har gjort noget hele året.
Åhh ja og sådan kan man spinde ende over hvad det skal være, hvad med feks denne her:
Det er så populært at have en positiv tilgang til livet, der tales om hvorvidt man anskuer sit glas for halvtomt eller halvt fyldt. Sjovt nok er et halvt fyldt glas her en positiv anskuelse. Hvorfor er fanden så løs i Laksegade, når bærgret er fyldt. - måske man bare skal ligge og skvulpe med et halvfyldt bæger - om det så er godt eller skidt, ja det er jo ikke til at vide?
Har brugt julefridagene til at reorganisere i atelieret - eller prøvet på det, for penslerne trækker hele tiden i en anden retning og det er altså meget sjovere at male, end at rydde op ,o)
Og indimellem - altså i overspringspauserne - har der været tid til at fotografere lidt for lige at lære mit nye kamera at kende. Det er der kommet mange finurlige billeder ud af og hvem ved, måske de kommer til at indgå i fremtidige projekter.
I al fald slutter mit år med at få styr på alle mine fotografier. Et projekt der har kostet i papir og toner, men sådan er der så meget - og når så lønnen kommer er der så usigeligt lidt ;o)
Ja ja, hvem siger at sådan en blog altid skal være seriøs. ?
Ville jo egentlig også blot ønske jer et kanont godt nytår.
Sysser

tirsdag den 20. december 2011

Julen


Julen er på mange måder en fantastisk tid. Ikke mindst når julefreden breder sig over land og by og der bliver tid til, at sidde lige så stille i en stol og tænker over året der gik. Og sikken et år. Et år med meget nyt input og enorme mængder af inspiration. Og skulle jeg ønske mig noget i julegave, kunne det være en kunstpause på Helnæs, www.helnaes.dk så jeg for alvor kunne udtrykke mig igennem kreativiteten og bare synke ind i det skabende univers. Ja drømme er der masser af og heldivis for det. Skulle jeg ønske mig noget mere overordnet for vores samfund, så ønsker jeg, at ingen børn lider overlast og at den enorme berøringsangst der overfor børn som dem i Brønderslevsagen, ikke bliver gjort til at spørgsmål om penge. Ingen kan give dem deres tabte barndom tilbage, men i et samfund som vores, skulle det dog være muligt at give dem et liv i værdighed og med den håndsrækning der er nødvendigt hvilket i høj grad indbefatter psykologbistand - og kære politkere, her er der altså tale om mere end 10 timer! Kunne også ønske mig, at politikere i det nye år beskæftiger sig med politik der fremmer landet interesser og bedre tonen i samfundsdebatten. I stedet for til stedse at kaste med mudder og nedgørende bemærkninger om modkandidaten. Kunne tænke mig at politikere i højere grad talte fra hjertet, med en ærlig tunge, istedet for at lade sig styre af spindoktorer i et sprog der kun forstås af spindoktorer. Det er dog stadig ikke forbudt at tænke selv, heller ikke for landets ministre. Det mest triste der er sket i det politiske ringhjørne er dog den fuldstændige forfejlede fattigdomsdebat. Der istedet for at kaste lys over hvornår man er fattig, kastede fattigdommen for ulvene. Og det netop i en juletid, der siges at være hjerternes fest. Desværre med den følgevirkning, at rigtig mange ikke ønsker at hjælpe de fattige i år fordi de ikke eksisterer - synes godt nok, at der her i denne sag er blevet kastet en kugle for meget. Der er såment emner nok at tage fat på, det jeg blot ville sige var egentligt blot - pas godt på hinanden derude og at det ikke er nogen skam at vise empati og medmenneskelighed, selvom det går dig godt. Overskud kommer fra hjertet - ikke fra din bankkonto ;0) En særlig tak til Tonny fra http://webshop.stenkilde.net/ for den enorme støtte jeg har fået med opsætningen af min hjemmeside. Tak til alle jer andre for at være der året rundt ;o) Og så vil jeg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og fredfyldt nytår og hver og en får i en julegave fra mig ;o) Miraklet skete også her, fik nemlig færdiggjort min nye brochure som frit kan hentes på min hjemmeside http://www.sysserscorner.dk/ og behøver vel ikke at sige, at I er meget velkomne til at dele den med alle I kender. knus Sysser

onsdag den 14. december 2011

Tiden

Tiden løber og løber og lige meget hvor stærkt jeg løber efter, så er det som om, at der aldrig er tid til at komme til udtryk i det kreative univers i denne måned. Men det er vel bare det de kalder JUL ;o)
Heldigvis er der en juleferie der vinker forude og glæder mig i høj grad til at synke ind i min egen verden af farver og former.
Lige nu er det praktiske opgaver der presser sig på. Er igang med at lave en ny brochure, da den gamle, som har tjent mig godt, er blevet lidt forældet. Så i det nye år springer jeg ud med nyt materiale.
Er også igang med at finde mig et nyt camera, så jeg igen kan komme igang med fotografierne.
Fik lidt blod på tanden efter gensynet på biblioteket.