lørdag den 15. september 2012

Åbent værksted

Ikke det mest optimale vejr i går til mit lille projekt, men et halvtag og en lille pavillion skabte den fornødne læ.

Humlebæk Dagcenter holdt åbent hus for at præsenterer deres forskellige aktiviteter for kommende brugere af centret. Og i den forbindelse var deres drejeskive hentet op fra dybet og sat udenfor så de forbipassernede kunne få mulighed for at prøve deres evner som pottemager af.

Det var festligt og fornøjeligt må jeg sige. Og der var mange gode grin undervejs. Ingen tvivl om at det var en stor succes. Håbet er nu at det bringer mange nye "kunder" i butikken til dagcentret.
Jeg er glad for at jeg kunne bidrage med dette lille input og skulle muligheden byde sig igen, ja så er det ikke utænkeligt, at jeg siger ja igen ;o))


Håber dog så i givet fald, at det bliver en dag med sol, for var godt gennemkold efter dagens indsats på skiven.

Og så til noget helt andet som det så smukt hedder.

Udstillingen hos Brille-Mie er sat op og det er nu muligt at smugkigge inden der i starten af oktober bliver afholdt fernisering. Det er rigtigt dejligt, at se denne udstilling som indgår som en del af dekorationen af hvad der ellers er at finde i forretningen - ikke mindst brillerne ;o)  men også smykker er blevet hængt omkring halsen på sælerne. Det skaber en fin helhed og gør udstillingen til noget ganske unikt.

Så jeg håber at rigtigt mange af Jer lægger vejen forbi butikken på Humlebæk Strandvej 52.

Weekenden tror jeg bliver brugt til at slappe af og hente nye kræfter, men hvem ved, skal jo forbi atelieret og kunne jo hænde at man faldt over en pensel ;o))

God weekend til Jer alle

Sysser


mandag den 10. september 2012

Travlhed og sorg

Der er fuld knald på leret lige i øjeblikket. I morgen skal jeg aflevere de ting der skal indgå i den kommende udstilling. Heldigvis er overblikket begyndt at indfinde sig. Og så kan jeg koncentrere mig om invitation til fernisering og beskrivelser og hvad der ellers hører til. 

Det er også leret der er i højsædet når jeg fredag deltager i et åbentværksteds arrangement  og sætte rmig uden for Humlebæk Dagcenter og forsøger at videregive min viden, om hvordan man drejer, til interesserede pensionister. Glæder mig rigtigt meget til arrangementet og er sikker på det vil fremkalde mange smil, for hvem går ikke og drømmer om, at prøv eller gen-prøve drejeskiven, som man måske har prøvet i en fjern skoletid.  Så trænger du til et godt grin, så kig forbi Humlebæk Dagcenter, fredag den 14. september kl. 13-17.


Det hele startede på Helnæs Højsklole, hvor jeg fandt kærligheden til leret og mine første sæler fandt vej mellem mine hænder.


Så det er ikke nogen tilfældighed, at sælerne her er fotograferet under et billede taget på Helnæs Dæmning tilbage i 1999. Det var det år jeg tabte mit hjerte til det skønne Helnæs og den skønne Højskole og alle de gode folk der. Det gør det så forbandet sorgfuldt, at Højskolen nu er lukket og håbet om et gensyn slukket. Verden bliver mere fattig ved denne lukning. Og alle os der jævnligt har kunne slukke tørsten efter den skønhed der findes der, vi bliver kastet ud i en søgen efter en anden oase, vel vidende om, at en sådan oase aldrig - ALDRIG vil kunne findes. Højskolen på Helnæs var en diamant af uanede kaliber.

Også denne sommer som jeg tilbragte på Helnæs bragt så meget inspiration, at der ikke levnes meget plads til hvile. Blev så grebet at leg med farver og portrætter, at det kan være svært at slippe. Og det er blevet til en hel del leg med ansigtsudtryk. Stadig er det på øvelsesplan og det er det måske i virkeligheden hele livet, for livet er en lang læringsprocess. Og den dag vi er "færdiguddannet" er vel den dag vi forlader denne jord.


hilsen
Sysser