Det er også leret der er i højsædet når jeg fredag deltager i et åbentværksteds arrangement og sætte rmig uden for Humlebæk Dagcenter og forsøger at videregive min viden, om hvordan man drejer, til interesserede pensionister. Glæder mig rigtigt meget til arrangementet og er sikker på det vil fremkalde mange smil, for hvem går ikke og drømmer om, at prøv eller gen-prøve drejeskiven, som man måske har prøvet i en fjern skoletid. Så trænger du til et godt grin, så kig forbi Humlebæk Dagcenter, fredag den 14. september kl. 13-17.
Det hele startede på Helnæs Højsklole, hvor jeg fandt kærligheden til leret og mine første sæler fandt vej mellem mine hænder.
Så det er ikke nogen tilfældighed, at sælerne her er fotograferet under et billede taget på Helnæs Dæmning tilbage i 1999. Det var det år jeg tabte mit hjerte til det skønne Helnæs og den skønne Højskole og alle de gode folk der. Det gør det så forbandet sorgfuldt, at Højskolen nu er lukket og håbet om et gensyn slukket. Verden bliver mere fattig ved denne lukning. Og alle os der jævnligt har kunne slukke tørsten efter den skønhed der findes der, vi bliver kastet ud i en søgen efter en anden oase, vel vidende om, at en sådan oase aldrig - ALDRIG vil kunne findes. Højskolen på Helnæs var en diamant af uanede kaliber.
Også denne sommer som jeg tilbragte på Helnæs bragt så meget inspiration, at der ikke levnes meget plads til hvile. Blev så grebet at leg med farver og portrætter, at det kan være svært at slippe. Og det er blevet til en hel del leg med ansigtsudtryk. Stadig er det på øvelsesplan og det er det måske i virkeligheden hele livet, for livet er en lang læringsprocess. Og den dag vi er "færdiguddannet" er vel den dag vi forlader denne jord.
hilsen
Sysser
Ingen kommentarer:
Send en kommentar