fredag den 22. juni 2012

Middelhav og Goya

Barcelona byder bestemt på meget andet end fodbold - og heldigvis for det, for må indrømme at jeg ikke er bidt af en gal bold, måske mere af en pensel. Om den så er gal eller ej vil jeg lade andre dømme. Men jeg har det sjovt ;o)

Netop hjemkommet fra en skøn tur til Barcelona og omegn. En tur som har fyldt hovedet med ny inspiration til de næste 100 værker vil jeg tro. I al fald er der mange indtryk der kom med hjem i kufferten. Havde anledning til at snuse til et afgangsprojekt min guddatter udstillede i et nedlagt kloster. Det var rigtigt spændende at se og ikke mindst have lejlighed til at følge færdiggørelsen af hendes projekt.  At der samme dag var mulgihed for at se en dejlig Goya udstilling, var jo helt fantastisk. I det hele taget at indsnuse den dejlige atmosfære der er i den gamle bydel af Barcelona var bare helt vidunderligt.

Som solhungrende dansker, var et par dage ved det skønne Middelhav jo uundgåeligt og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg kunne have taget fast ophold der et par uger, hvis ikke lige det var fordi der var så mange andre ting der trak.

Men synes ikke I helt skal snydes, så deler her et skønt foto med Jer

I morgen vil jeg så vidt muligt undgå at komme for tæt på bålet, man kan jo aldrig vide om en "venlig" sjæl giver en hjælpende hånd *ggggg*

Pas på Jer selv derude, der er så mange mærkelige mennesker, ja naturligvis ikke Jer ;o) )

God weekend.

Sysser

Ingen kommentarer:

Send en kommentar