tirsdag den 20. december 2011

Julen


Julen er på mange måder en fantastisk tid. Ikke mindst når julefreden breder sig over land og by og der bliver tid til, at sidde lige så stille i en stol og tænker over året der gik. Og sikken et år. Et år med meget nyt input og enorme mængder af inspiration. Og skulle jeg ønske mig noget i julegave, kunne det være en kunstpause på Helnæs, www.helnaes.dk så jeg for alvor kunne udtrykke mig igennem kreativiteten og bare synke ind i det skabende univers. Ja drømme er der masser af og heldivis for det. Skulle jeg ønske mig noget mere overordnet for vores samfund, så ønsker jeg, at ingen børn lider overlast og at den enorme berøringsangst der overfor børn som dem i Brønderslevsagen, ikke bliver gjort til at spørgsmål om penge. Ingen kan give dem deres tabte barndom tilbage, men i et samfund som vores, skulle det dog være muligt at give dem et liv i værdighed og med den håndsrækning der er nødvendigt hvilket i høj grad indbefatter psykologbistand - og kære politkere, her er der altså tale om mere end 10 timer! Kunne også ønske mig, at politikere i det nye år beskæftiger sig med politik der fremmer landet interesser og bedre tonen i samfundsdebatten. I stedet for til stedse at kaste med mudder og nedgørende bemærkninger om modkandidaten. Kunne tænke mig at politikere i højere grad talte fra hjertet, med en ærlig tunge, istedet for at lade sig styre af spindoktorer i et sprog der kun forstås af spindoktorer. Det er dog stadig ikke forbudt at tænke selv, heller ikke for landets ministre. Det mest triste der er sket i det politiske ringhjørne er dog den fuldstændige forfejlede fattigdomsdebat. Der istedet for at kaste lys over hvornår man er fattig, kastede fattigdommen for ulvene. Og det netop i en juletid, der siges at være hjerternes fest. Desværre med den følgevirkning, at rigtig mange ikke ønsker at hjælpe de fattige i år fordi de ikke eksisterer - synes godt nok, at der her i denne sag er blevet kastet en kugle for meget. Der er såment emner nok at tage fat på, det jeg blot ville sige var egentligt blot - pas godt på hinanden derude og at det ikke er nogen skam at vise empati og medmenneskelighed, selvom det går dig godt. Overskud kommer fra hjertet - ikke fra din bankkonto ;0) En særlig tak til Tonny fra http://webshop.stenkilde.net/ for den enorme støtte jeg har fået med opsætningen af min hjemmeside. Tak til alle jer andre for at være der året rundt ;o) Og så vil jeg ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og fredfyldt nytår og hver og en får i en julegave fra mig ;o) Miraklet skete også her, fik nemlig færdiggjort min nye brochure som frit kan hentes på min hjemmeside http://www.sysserscorner.dk/ og behøver vel ikke at sige, at I er meget velkomne til at dele den med alle I kender. knus Sysser

Ingen kommentarer:

Send en kommentar