Det var så det. Udstillingen blev pakket sammen i dag og billederne bragt tilbage til livet på loftet. Udstillingslokalet stod der gabende tomt, da jeg lukkede døren efter mig.
De 14 dage gik kun alt for hurtigt og selvom det har været en fantastisk dejlig oplevelse, så er det med vemod at konstatere at festen er forbi. Og alt vender tilbage til hvad det var før....
Og dog, intet er som før. Jeg er blevet mange gode oplevelser rigere. Og da udstillingen blev pakket væk, manglede der flere værker. Det føltes som en historie, hvor flere kapitler var blevet fjernet. Men også en historie der nu for alvor kan tage en ny retning mod nye horisonter.
Tak til alle der har været forbi udstillingen og til alle Jer der har skrevet i gæstebogen, hvor er det bare skønt at læse.
knus
Sys
Ingen kommentarer:
Send en kommentar